søndag den 30. november 2014

Nyt til væggen + endnu et par bukser til Bjørnen


Jeg har købt dette fine billede - Bjørn har brugt laaang tid på at side og pege på dyrene og tale om hvad det mon er for nogen :) Det er en gammel bekendt der har malet det, hun laver mange fine ting der dog normalt er for eventyragtige til min smag - det her ramte til gengæld spot on :)

Og Bjørnen bestilte et par bukser mere som de turkise jeg syede til ham (med lynlåslomme - vigtig detalje ;). Han har valgt det røde fløjl og lynlåsen - mønster er bare det gode shortsmønster forlænget.


SHARE:

søndag den 23. november 2014

Onion 2045 - nu som fængselskjole


Jeg har syet endnu en kjole efter Onion 2045, selvom mønsteret efterhånden er så tilrettet at det ikke mere kan kaldes det. Jeg har lavet kinakrave og lange ærmer på denne her, og overvejer om den skal napses lidt mere i taljen.


Og de sædvanlige tilrettelser på ryggen: Ekstra indsnit, ekstra stejl vinkel mellem over- og underdel. (Og jeg beklager den ringe billedkvalitet, fotografen er hos sin far).

SHARE:

lørdag den 22. november 2014

Barbagul - Erliksantjakken fra Pickles er færdig


Og lad mig bare sige: Den er ikke blevet heeeelt som forventet. Stik i mod mit normale grundighedsniveau havde jeg ellers strikket en strikkeprøve for at være sikker på at størrelsen blev rigtig. Men den er blevet noget mere voluminøs end jeg havde regnet med.


Men når jeg kigger på billederne fra Pickles kan jeg godt se at hun står og holder den inde, og har trukket ærmerne lidt op. Hrmpf. Til gengæld er jeg ret fjantet med effekten af ribben på forstykket, så det kan jeg godt finde på at kopiere en anden gang.


Nå - dejlig varm er den, så den må bruges til at putte i sofaen her henover vinteren :)

SHARE:

fredag den 14. november 2014

Bluser til Bjørnen


En bluse med ubåde til Bjørn - OG fået ny telefon, så vi skulle lige prøve alle filtrene af ;)



Og en med robotter - stof valgt af Bjørn.


SHARE:

søndag den 9. november 2014

Eksperiment med strygestof


Jeg har købt en bunke strygestof på ebay, og nåede nu til at teste det. Det er VILDT nemt, jeg synes det er toppen :)

Sweatshirten er bare lavet efter en jeg godt kan lide som jeg har tegnet af og syet op i sweatshirtstof fra stof&stil.


SHARE:
© Bjørn og stoffer. All rights reserved.
Blogger Templates by pipdig