torsdag den 25. december 2014

Taske til strikketøjet


Jeg har altid haft mit strikketøj med mig i en plastikpose, hvilket jo hverken er praktisk eller pænt. Og lidt fjollet når man nu syr så meget som jeg gør. Men endelig fandt jeg en taske som passer perfekt til formålet - der er et stort rum i midten til garn&strikketøj, og to mindre rum i siderne til fx strikkepinde. Den er nem at sy, men kræver at man holder tungen lige i munden undervejs - man syr først et kvadrat, og folder og syr derefter så den til sidst kan vendes til en taske.


Jeg var meget i tvivl om hvilket stof jeg skulle have yderst - det smarte er jo at have det lyse indeni, så man kan se hvad der er i lommerne. Men jeg er lidt forelsket i det skrigorange, og endte som det ses med at have det yderst. Fugle/blomsterstoffet er rigtig fint indvendigt, men tror at det ville blive for tøset til at jeg ville have lyst til at bruge tasken hvis det var yderst.


SHARE:

onsdag den 17. december 2014

DYI - hjemmestrikket butterfly


Der er et par stykker der har spurgt til hvordan jeg har lavet butterflyene, så her er en billed tut. Jeg er gået ud fra vejledningen her, og har så rettet det til så jeg synes den blev pæn.


Slå 15 m op på pind 3 3/4 - uldgarn holder faconen pænest. Strik glatstrik til det måler 20 cm, og luk af - lad en ret lang ende være, den skal bruges til at sy sammen med.


Du har nu et langt stykke - fold det på midten.


Sy det sammen, vrang mod vrang, med den ende du lod være.


Du skulle nu have en ring.


Læg det fladt ned, med syningen i midten.


Giv den et par sting med den anden tråd (fra opslaget) ved syningen, for at få foldet på rette butterfly maner.


Brug resten af tråden til at vikle rundt og holde sammen på butterflyen. Slut af.

 

Slå 6 m op, strik til det måler 5 cm.


Fold den om butterflyen som knude, sy sammen bagpå, et voila :)

                              
Den kan sættes fast med enslipsenårl fx :)
SHARE:

mandag den 15. december 2014

Stribet hue


Lidt svært at tage et billede hvor man kan se den på. Den er strikket i drops cotton merino, så er rigtig fin nu, men nok ikke lun nok når det bliver koldere :) Så må jeg jo strikke en til :)
SHARE:

søndag den 7. december 2014

Strikket butterfly


Jeg har strikket butterflies her i weekenden :) Min chef drømmer om sådan en fætter, så jeg googlede og fandt denne opskrift. De første blev lige vel brede synes jeg, de bliver noget klovnede - de er strikket med Drops alpaca på pind 3 3/4 og efter opskriften.

På de næste lavede jeg kun 15 masker, og lavede også knuden lidt kortere, det fungerer bedre synes jeg:


Den sorte er strikket med en blå glimmertråd - omg hvor er det irriterende at strikke med, godt at det ikke var en hel sweater :)
SHARE:

mandag den 1. december 2014

Strikketøj igen-igen


Jeg strikkede jo for lidt tid siden en grå hue i broken rib, og er glad for modellen. Den er dog lidt stor, og farven er ikke lige mig, så nu er jeg ved at strikke en til. Jeg strikker den på pinde 1/2 mm mindre end den anden, og den bliver petrol/gul stribet. Garnet er Drops Cotton Merino, er spændt på om det er lunt nok, ellers må jeg jo strikke en til i uld :)
SHARE:

søndag den 30. november 2014

Nyt til væggen + endnu et par bukser til Bjørnen


Jeg har købt dette fine billede - Bjørn har brugt laaang tid på at side og pege på dyrene og tale om hvad det mon er for nogen :) Det er en gammel bekendt der har malet det, hun laver mange fine ting der dog normalt er for eventyragtige til min smag - det her ramte til gengæld spot on :)

Og Bjørnen bestilte et par bukser mere som de turkise jeg syede til ham (med lynlåslomme - vigtig detalje ;). Han har valgt det røde fløjl og lynlåsen - mønster er bare det gode shortsmønster forlænget.


SHARE:

søndag den 23. november 2014

Onion 2045 - nu som fængselskjole


Jeg har syet endnu en kjole efter Onion 2045, selvom mønsteret efterhånden er så tilrettet at det ikke mere kan kaldes det. Jeg har lavet kinakrave og lange ærmer på denne her, og overvejer om den skal napses lidt mere i taljen.


Og de sædvanlige tilrettelser på ryggen: Ekstra indsnit, ekstra stejl vinkel mellem over- og underdel. (Og jeg beklager den ringe billedkvalitet, fotografen er hos sin far).

SHARE:

lørdag den 22. november 2014

Barbagul - Erliksantjakken fra Pickles er færdig


Og lad mig bare sige: Den er ikke blevet heeeelt som forventet. Stik i mod mit normale grundighedsniveau havde jeg ellers strikket en strikkeprøve for at være sikker på at størrelsen blev rigtig. Men den er blevet noget mere voluminøs end jeg havde regnet med.


Men når jeg kigger på billederne fra Pickles kan jeg godt se at hun står og holder den inde, og har trukket ærmerne lidt op. Hrmpf. Til gengæld er jeg ret fjantet med effekten af ribben på forstykket, så det kan jeg godt finde på at kopiere en anden gang.


Nå - dejlig varm er den, så den må bruges til at putte i sofaen her henover vinteren :)

SHARE:

fredag den 14. november 2014

Bluser til Bjørnen


En bluse med ubåde til Bjørn - OG fået ny telefon, så vi skulle lige prøve alle filtrene af ;)



Og en med robotter - stof valgt af Bjørn.


SHARE:

søndag den 9. november 2014

Eksperiment med strygestof


Jeg har købt en bunke strygestof på ebay, og nåede nu til at teste det. Det er VILDT nemt, jeg synes det er toppen :)

Sweatshirten er bare lavet efter en jeg godt kan lide som jeg har tegnet af og syet op i sweatshirtstof fra stof&stil.


SHARE:

fredag den 17. oktober 2014

Bukser til barnet, med lomme med lynlås



Bukser til Bjørn - bestillingen lød på et par med lomme med lynlås, så han ikke taber alle de herlige ting han går og finder på gaden ;) 

De er syet fra kl 7 i morges, så sprang over alle de gærder der findes: Mønster er et shorts mønster jeg havde fremme alligevel, hvor jeg bare forlængede benene. Der var ikke nok fløjl til et par bukser, så jeg satte stykket med sælerne ind. Lommen har den form det største stykke fløjl havde. Nå, men barnet er happy og har taget dem i brug med det samme - når der er nuttede dyr er han glad :) OG lommer med lynlås ;)


Og hvor er det SKØNT at have ferie! Sådan er doven morgen hvor Bjørn har bygget med Lego som han fik med hjem fra mine forældre i onsdags (fra da jeg var barn, så hyggeligt), og jeg har drukket kaffe, hørt radio, syet lidt - aaah! 





SHARE:

mandag den 15. september 2014

Endnu en kjole efter onion 2045 og skjorter til Bjørn


Vi har haft syweekend (), jeg har fået syet to skjorter til Bjørn og en kjole til mig (plus det løse, de halvfærdige projekter) - og strikket en masse, snakket og drukket alt, alt for meget hvidvin   Kjolemønsteret er et meget tilrettet Onion 2045: Jeg har delt ryggen i to for at kunne ændre vinklen mellem over- og underdel og endda lavet ekstra indsnit i ryggen også - nu sidder den super på mig  Jeg har faktisk også tilføjet indsnit foran, men jeg synes det var synd på denne pga mønsteret.


Mønster til skjorterne er Little Fella fra Ottobre, Bjørn har selv valgt stoffet.


SHARE:

tirsdag den 9. september 2014

Erliksantjakke fra Pickles


Det nærmer sig m ribben :) Men jeg får ondt i hænderne af pindene, 6 mm - jeg prøver at være obs på om jeg spænder mere, jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor de store pinde giver mig ondt. Og garnet er virkelig irriterende - det føles nærmest som pigtråd over min finger. Er SÅ glad for hiyahiyaerne - prøvestrikket lavede jeg på de almindelige pinde og det var til at blive helt sindsyg af :)
SHARE:

lørdag den 6. september 2014

Strikkedamen


Er jeg vist blevet til :) Jeg får ikke syet, men har et hav af strikkeprojekter i hovedet. Det er bare irriterende at jeg slet ikke er dygtig nok til at lave alle de ændringer der er i mit hovede hehe!

Nå, men en skridt på vejen til at blive dygtigere er denne her hue der er strikket i noget så hemmeligt som "broken rib". Så lærte jeg det - og det gik nogenlunde, kun lidt fejl ;)


Lige nu tørrer den, jeg skal prøve at huske at lægge et billede op med den på senere. Det er i øvrigt et gratis mønster fra Ravelry.


September byder på hele to syweekender, og jeg har købt vildt ind - og er vist ikke engang helt færdig endnu! Bjørn har bestilt nye skjorter og har på nettet udpeget stof til dem, jeg skal have syet mig et par kjoler - det var første weekend. Den næste er tilretningskursus, der tror jeg at jeg vil få lavet mig et grundmønster til bukser :) Ved siden af stolen med stoffet ses bunken af garn til de næste projekter.. He!



SHARE:

tirsdag den 26. august 2014

SÅ blev cardiganen færdig!


Og jeg døde kun LIDT af skræk da jeg satte saksen i og klippede den op!

Jeg startede med at lave det på hæklemåden - men da jeg aldrig har hæklet før tog det mig over en time at hækle ranken i den ene side, og det blev ikke engang pænt. Så tog jeg symaskinen frem, og wroom var det gjort ;)

Den er ikke blevet særlig pæn, men jeg elsker den lidt alligevel. Lige nu er den i vaskemaskinen, jeg håber at det kan hjælpe lidt på ujævnhederne.



Og nu til næste udfordring: Knapper! Det er sværere end jeg lige havde troet. Jeg tror at jeg ender med at tage den med ned i en knapbutik.

Jeg har i øvrigt købt garn i de samme farver i ren uld så jeg kan strikke den i en lun vinterudgave også. Der vil jeg også tage mere ind i taljen, og måske eksperimentere med indtagninger i ryggen også hvis jeg tør ;)


SHARE:

tirsdag den 29. juli 2014

Strikketøjet skrider fremad


Mit vilde eksperiment med mønsterstrik skrider fremad - og det går ikke sååååå godt hehe! Jeg strikker normalt ekstremt jævnt, men af en eller anden grund er den her mega ujævn??!! Jeg tror måske det er fordi jeg har forsøgt at strikke løsere end jeg plejer, hm. Desuden har jeg fået strammet trådene bagpå lidt rigeligt. Nå, det ER jo allerførste forsøg ;)

Når ærmerne er strikket skal jeg forsøge mig med at klippe op, gys! Det er noget med at hækle ned foran (jeg har aldrig prøvet at hækle..), og så klippe op. Brrr!
SHARE:

lørdag den 5. juli 2014

At lave strikkemønstre selv.. Gaah!


Jeg er ved at lægge i ovnen til at strikke en sweater mere, og har kastet mig ud i lave mønsteret selv - erhm. Er jo ny strikker, så det får jeg en del tid til at gå med ;) Den vågne læser vil se at det ikke er lykkedes mig endnu at få det til at passe.. Selve ideen til mønsteret er planket fra en sweater jeg billed-googlede mig frem til og som jeg desværre ikke kan finde, så hvis det er din så smid en komentar med link, så sætter jeg linket ind her :)

Og farverne, bumbum - den er jo kæk i den gule. Men måske jeg ville blive mere glad for en grå i længden (i hvert fald til vinter hvor jeg bliver nærmest blågrøn i huden). Bumbum, tænker videre!

I må have en dejlig sommer derude - JEG har første feriedag i dag, og ser frem til masser af tid med mit barn, dovne dage på altanen, ture til stranden... Ahhhhh :)

SHARE:

onsdag den 2. juli 2014

Jeg har strikket endnu en sweater :)



Endnu en sweater efter det samme mønster, denne gang strikket i str small, og med rullekant i halsen. Jeg synes det er et skønt mønster, meget, meget let at strikke, og med en raglanudtagning jeg kan finde ud af ;)  Jeg overvejer at forsøge mig med let taljering næste gang hvis jeg tør - man kan jo også kaste sig ud i at klippe op og lave om til en cardigan, men DET tør jeg ikke endnu.


SHARE:
© Bjørn og stoffer. All rights reserved.
Blogger Templates by pipdig