Sider

søndag den 5. februar 2012

Hvis I undrer jer over hvorfor her er lidt stille.. (om Malm fra Ikea med mere)

..på bloggen, så skyldes det at jeg 1. januar startede nyt job + at jeg er ved at bygge om herhjemme (jeg aner jo ikke OM der overhovedet er nogen der læser med men det antager jeg altså, eller bliver det vist lidt.. formålsløst at sidde her i mit lille hjørne af universet og råbe op om overlocking og hjemmestrikkede strømper ).

Nå - men projektet herhjemme: Jeg har længe overvejet at flytte, Bjørn og jeg har 60 m2 fordelt på to værelser, og det er lige i underkanten med to værelser synes jeg. Nu har jeg besluttet at blive boende, og sætte  en væg op i stuen, så vi kan få hvert vores værelse - håndværkerne kommer i uge 7, det bliver dejligt at få det overstået, lige nu er her totalt kaos. For at få plads til alle mine ting har jeg lagt min boxmadras på 4 kommoder (Malm fra Ikea) - der står en inde i hjørnet også.


Jeg har haft flere opstillinger, også en hvor der stod to ved siden af hinanden nede for enden. Men jeg er endt med denne her løsning, hvor man kan komme ind til kommoden inde i hjørnet også (jeg har lagt soveposer og sådan noget i den) - og der er en hyggelig hule til Bjørn. Skufferne er ca 80 x 50 cm, og dejligt høje, så der er virkelig plads til meget i dem - og så var de billige, win-win.


Her kan man se indgangen til "hulen". 

Om det nye job er der kun at sige det er FANTASTISK Søde mennesker og sjove arbejdsopgaver! Men jeg er stadig noget mere udmattet end jeg plejer at være - sådan er det vist tit når man starter nyt job.

2 kommentarer:

  1. Sikke en fed løsning med kommoderne, Bjørn må synes det er hygsomt med hulen under din seng :)

    SvarSlet
  2. Tak - og jeg antager at han bliver super glad for det, han kommer hjem i morgen :)

    SvarSlet