onsdag den 29. februar 2012

Håndværkeren er (næsten) færdig

..Og det der "næsten" driver mig til vanvid Han byggede væggen på et par dage, tapetserede, malede osv - og har nu i halvanden uge manglet den allersidste lille detalje, vinduet for enden Seriøst, nu må han gerne snart blive færdig, så jeg kan gå rundt i bar røv uden at skulle bekymre mig om nøgle i døren  

Resultatet er jeg tilgengæld lykkelig for! Det er blevet meget federe end jeg troede - jeg forstår ikke hvordan den lille stue er blevet til to store værelser   Men dejligt er det! Se bare Bjørns værelse:


Værelset er ikke færdigt - jeg har bestilt robotter til hans kedelige, hvide kommode og til væggene, og overvejer at lave klatrevæg til ham derinde   Og selvfølgelig få lidt plakater og sådan op, og puder og tæpper på hans hygge-madras.

Jeg har jo fået mit eget soveværelse, hurra!


Sengen har siden jeg tog billedet fået sengehest, jeg har bare skruet en plade ind i rammen på boksmadrassen og malet den blå - det er ret hyggeligt.


 Under sengen er der en hule, hvor jeg har lagt en lille madras ind (en af dem fra Ikea der er beregnet til en vokseseng), og de to kommoder derinde rummer ting vi ikke ofte bruger, fx elpærer og sådan noget.


Bjørn og hans ven sov derinde i fredags

Nå, nu skal jeg bare få indrettet det hele hyggeligt, men SKØNT er det at have fået tre værelser!
SHARE:

mandag den 13. februar 2012

Sleeve til tablet

Jeg er blevet den lykkelige ejer af en tablet, så har fået syet mig et sleeve til den. Som midterlag har jeg brugt polarfleece for at gøre den lidt stødsikker.



SHARE:

lørdag den 11. februar 2012

Fastelavnsdragt til Bjørn - et dejligt egern

Bjørn formulerer sig simpelthen på den sjoveste måde, en god blanding af København og danske film fra 1940'erne   Her for en uges tid siden proklamerede han at han til fastelavn vil være "et dejligt pelsdyr, et egern" Åh fnis! Nå, her til morgen har jeg fået syet outfittet - han har bestemt alt, og var ikke til at rokke. Jeg synes fx det kunne have været sjovt med en hale i pels, men nej, det SKULLE være bævernylon - aner ikke hvorfor.


Det er bare en hættetrøje, med applikeret hale bagpå.


Og jeg har altså sat lidt pels på ørerne, håber at det bliver accepteret. Dertil har jeg lavet et par bløde bukser i samme stof som hættetrøjen (det er Isoli fra Stof2000).



SHARE:

tirsdag den 7. februar 2012

Hvordan man gør sine Ikea møbler mere personlige

Ja, beklager, den står lidt meget på boligindretning for øjeblikket, og ikke så meget på syning. Jeg har jo bygget min seng på Malm fra Ikea, og har fundet flere hjemmesider der sælger klistermærker til Ikea møbler - er helt vild med denne her.

På Bjørns værelse tror jeg at vi er endt med de her - der er dælme mange fine at vælge imellem:




Til min seng er jeg noget mere i tvivl, suk det bliver svært når jeg på et tidspunkt skal beslutte mig:










SHARE:

søndag den 5. februar 2012

Hvis I undrer jer over hvorfor her er lidt stille.. (om Malm fra Ikea med mere)

..på bloggen, så skyldes det at jeg 1. januar startede nyt job + at jeg er ved at bygge om herhjemme (jeg aner jo ikke OM der overhovedet er nogen der læser med men det antager jeg altså, eller bliver det vist lidt.. formålsløst at sidde her i mit lille hjørne af universet og råbe op om overlocking og hjemmestrikkede strømper ).

Nå - men projektet herhjemme: Jeg har længe overvejet at flytte, Bjørn og jeg har 60 m2 fordelt på to værelser, og det er lige i underkanten med to værelser synes jeg. Nu har jeg besluttet at blive boende, og sætte  en væg op i stuen, så vi kan få hvert vores værelse - håndværkerne kommer i uge 7, det bliver dejligt at få det overstået, lige nu er her totalt kaos. For at få plads til alle mine ting har jeg lagt min boxmadras på 4 kommoder (Malm fra Ikea) - der står en inde i hjørnet også.


Jeg har haft flere opstillinger, også en hvor der stod to ved siden af hinanden nede for enden. Men jeg er endt med denne her løsning, hvor man kan komme ind til kommoden inde i hjørnet også (jeg har lagt soveposer og sådan noget i den) - og der er en hyggelig hule til Bjørn. Skufferne er ca 80 x 50 cm, og dejligt høje, så der er virkelig plads til meget i dem - og så var de billige, win-win.


Her kan man se indgangen til "hulen". 

Om det nye job er der kun at sige det er FANTASTISK Søde mennesker og sjove arbejdsopgaver! Men jeg er stadig noget mere udmattet end jeg plejer at være - sådan er det vist tit når man starter nyt job.
SHARE:
© Bjørn og stoffer. All rights reserved.
Blogger Templates by pipdig