Sider

mandag den 30. maj 2011

Små lynlåspunge

Jeg har en lille lynlåspung i min taske med et par bind, plaster, medicin og sådan noget - og i dag gik lynlåsen i stykker på den Så har syet to nye. Det gule foerstof er med hvide prikker - det ses vist ikke rigtigt på billedet.

Bjørn har hjulpet mig - først med at sætte nåle i Og derefter stod han for at trykke på pedalen når jeg skulle sy - han var super god til det, og stoppede i det sekund jeg sagde stop. Alligevel tog det lidt længere tid end det plejer at sy pungene, for to gange måtte vi afbryde, fordi fodpedalen blev lidt ked af det, og gerne ville have et kys Anden gang af mig - så sidder man der og kysser sin fodpedal



søndag den 29. maj 2011

Hættetrøje til mig selv


Jeg har syet en hættetrøje og den er blevet alt for stor, selvom jeg målte inden jeg valgte størrelse  og ovenikøbet har taget supermeget ind undervejs. Hader at sy efter mønstre -  men måske ville det hjælpe hvis jeg kunne finde et mønster jeg ikke skulle rette rigtig meget til Mønsteret til denne her har bindebånd under barmen og er vist sådan en øh hjemmedragt eller sådan noget - i bladet er den syet op i lilla velour

Lige nu har jeg lagt den væk, vil overveje om jeg på et tidspunkt gider rette den mere til - og sætte hægte/knap/bindebånd i halsen Men lige nu er jeg godt nok klar til at høvle den ud. Men den får lige lov til at ligge et par uger i sybunken.

fredag den 27. maj 2011

Prikket sommerkjole til mig


Jeg har syet en kjole - efter det sædvanlige mønster, denne gang har jeg samlet vidden i læg ligesom i den første jeg lavede. Stoffet er desværre lidt gennemsigtigt, og jeg bøvler noget med at undgå flaneri på overdelen Det er SÅ irriterende hvor afhængigt det er af stoffets kvalitet Når det er smukt tilrettet i den ene type stof, flaner det i det andet  


 Det lykkedes mig at fjerne flaneriet på stjernekjolen ved at ændre formen på halsudskæringen og indsnittene foran, men dælme om ikke denne her flaner OG den bulger så også på ryggen, hvad sker der lige for det??? Det er samme mønster som de andre, og de sidder perfekt på ryggen. 


Jeg går snart tilbage til jersey det er meget nemmere

Tilgengæld laver jeg aldrig nogensinde belægninger igen - jeg hader det (og aner egentlig ikke hvorfor, men det gør jeg altså ), og denne gang bukkede jeg bare kanterne 1 cm ind og stak dem, og det ser ligeså pænt ud

torsdag den 26. maj 2011

Sofahynde og et glædeligt gensyn


Jeg har endelig fået taget mig sammen til at sy betræk til en hynde i sofaen - det var hvidt før, eller dvs ret plettet Jeg har købt ny sofa (denne her), og den grå farve er ret kold, så vil gerne have puder i varme farver i den. Betrækket er syet lynhurtigt, og jeg lavede den nemme lukning: trykknap. Jeg havde helt glemt hvor nemt det er, nu kan Bjørn vist se frem til ret meget tøj med trykknapper i


Stoffet er super fint, let bomuld - jeg købte også gul med hvide prikker, og skal have syet kjole af begge slags stof også.

Når jeg nu var i gang med trykknapperne fik jeg også lavet en lille pose til min telefon til når jeg cykler - den kan hænge på styret. Jeg hører altid musik eller radio, og det er bøvlet om sommeren hvis jeg har tøj på uden lommer - og cykelkurven sidder liiiige akkurat så lavt at jeg skal læne hovedet ned for at ledningen kan nå, hvis telefonen ligger der Tasken er lavet i voksdug.

søndag den 22. maj 2011

Fleecetrøje til Bjørn


Bjørn har selv vagt stoffet - hætten er superdejlig med høj kant der tager vinden :)

tirsdag den 17. maj 2011

Shorts til Bjørn i Ikeastof


..Dvs det er faktisk sengetøj fra Ikea - holder meget af dyrene og det er blødt og dejligt :)

Sommerbukser til Bjørn


Jeg er i gang med en større produktion af bukser til Bjørn, og prøver at variere det lidt så det ikke bliver for kedeligt. Så her et par i chambrey (skal have købt mere, nui det er lækkert) med Spidermanlommer Og pyntestikning foran - glemte så lige at sætte dem overfor hinanden så det bliver pænt Nå, Bjørnen er nok ligeglad

mandag den 2. maj 2011

Endnu en sommerkjole til mig

Så er det blevet til en kjole mere til mig selv - nu mangler vi så bare det5 gode vejr Der er noget mindre swung over denne model i forhold til de andre, det er jo rart med lidt forskelligt.