mandag den 28. februar 2011

Så er Perry-dragten færdig :)


 

Bjørn vil jo være Perry fra Phinneas og Ferb til fastelavn, og i går fik jeg lavet hans udklædning: Grøn hættetrøje med gul "vaflet" hale, grønne bukser, brun hat og maske - og Bjørn er begejstret :) Masken har lidt facon ved næbet, så den står lidt ud :)

Hatten lavet i lagenlærred efter mønster fra Ottobre, masken i fleece og resten er isoli/jersey. Mønster til trøje er godt gennemtestet fra Ottobre (nr 4 2007), bukserne er vist Onion 20022 modificeret.


Jeg piller halen af hættetrøjen bagefter, så kan han bruge den som almindelig hættetrøje.
SHARE:

søndag den 27. februar 2011

Så er vinterferien slut..


..Og det har bare været sådan en hyggelig ferie Vi startede med Lego World og Zoo i København, og tog derefter til Fyn, hvor vi efter et smut på Jernbanemuseet besøgte min fars lillebror og hans familie. De bor et fantastisk sted ude på landet, og vi blev forkælet, var i Fjord og Bælt centeret og kigge på marsvin, røre ved søstjerner og hajer og meget mere.


Derefter tog vi ud til Kat, hvor vi råhyggede med hendes lækre drenge - og bunkevis af kager og boller   Bjørn forelskede sig i baby-Aske - er de ikke bare nuttede! Jeg fik også hilst på nogle af de fynske slyngler, SÅ hyggeligt

NU er jeg tilgengæld gået i sy-panik! Det er jo fastelavn allerede på næste mandag, og jeg skal lige have lavet et Perry kostume til Bjørn. 

SHARE:

lørdag den 19. februar 2011

Tag i Zoo i København i morgen!


De har det fedeste arrangement ever: Svejsning af dyr! Der er en kæmpe container med gammelt skrot man kan vælge fra, og en fyr der kan svejse der svejser sammen for en - så man siger hvordan man vil have det, og så svejser han. Jeg lavede en ulv (med fjederhale der kan logre) og en and. Jeg var i virkeligheden nok mere begejstret end Bjørn

De har det også i morgen, fra kl 10.30 nede bag det gamle elefanthus - det er hermed anbefalet!


SHARE:

torsdag den 17. februar 2011

Jeg lever endnu..

 ...Sådan liiiiiiige akkurat Er vist blevet ramt af den meget omtalte mandeinfluenza, det er ikke rart! Så jeg har intet fået syet eller på anden måde været kreativ overhovedet - de sidste mange dage er tilbragt halvdøsende på sofaen. Øv! Men nu er jeg begyndt at kede mig virkelig seriøst, hvilket jo er det første tegn på bedring

I morgen kommer den lille supermand hjem, hurra! Vi har nemlig vinterferie hele næste uge, og har kalenderen booket med hyggelige arrangementer med søde mennesker. Så jeg kommer heller ikke til at få syet noget som helst - til gengæld bliver det ren luksus at være sammen med Bjørn så længe, han er ubetinget mit yndlingsmenneske i hele verden    Og se så lige et dejligt billede fra i tirsdags, hvor behjertede mennesker trakterede med varm kartoffelsuppe til den ømme hals - og godt selskab til både mor og barn - er de ikke bare nuttede.

SHARE:

lørdag den 5. februar 2011

Nederdel til mig sæl


 Jeg har haft et projekt med at komme ud af min komfortzone her i januar, og gå med kjole/nederdel HVER DAG.  I stedet for de evige jeans - jeg tror kun at jeg har haft kjole på en gang på job i hele mit liv! Men nu er vanen brudt, og jeg er blevet rigtig glad for kjoler og nederdele - så dejlig komfyt jo, intet der strammer nogen steder! Så nu skal jeg jo have syet en bunke kjoler og nederdele

Mønsteret er bare tegnet af efter en nederdel jeg er glad for, der er mørkeblå stiklommer i siden. Nederdelen sidder helt perfekt og jeg overvejer at lave en linning på de næste for variationen. Stoffet er fra Ikea, og det samme jeg har syet jakke til Bjørn af.

SHARE:

fredag den 4. februar 2011

Rumbukser og.. SUK bukser med McQueen ;)

 
Flere bukser til Bjørnen, samme gode Ottobre mønster som det sidste par. Først et par i noget super fedt rum-stof som søde Malene har givet mig - Bjørn er SÅ optaget af rummet og Saturn og Jorden og satellitter for øjeblikket, så jeg er sikker på han bliver rigtig glad for dem

Og da han så de andre jeg havde syet, sagde han "Jeg vil gerne have Kongen og Mack på!", suk! Så syede et par i sort og brun fløjl, og nu med grimme biler på Men jeg elsker at han gerne vil gå i det jeg syr, så jeg gør det gerne. Men JEG synes de er federe uden biler på


SHARE:

tirsdag den 1. februar 2011

Flere bukser til Bjørnen - en coverlocker der endselig virker igen!


Berninaen har drillet, så jeg har ikke syet på den længe - jeg har forsøgt mig ind i mellem, men hver gang er trådene knækket konstant Derfor har jeg syet vanter kun på symaskinen, og ikke fået lavet andet længe Men i dag fik jeg splittet maskinen ad, pudset og nusset om den, og det lykkedes at sy et par bukser uden tråden knækkede - pyha, nu håber jeg at det holder! Bjørn er skudt i vejret, han mangler i den grad bukser.

Det er altid svært at tage billeder af mørke bukser, men de er virkelig fine! Det er sort og grå fløjl, med gode lommer - og pasformen er fantastisk. De er fra mit favoritnummer af Ottobre, nr 4/2007.
SHARE:
© Bjørn og stoffer. All rights reserved.
Blogger Templates by pipdig