Sider

søndag den 14. november 2010

Tutorial på Minikrea-lommer

Jeg er blevet bedt om at lave en tutorial på lommer til bukser, nærmere bestemt Minikreas lommer, det er disse: 


 Så here goes :) Skriv endelig en kommentar hvis der er noget der er uklart, så vil jeg fluks forsøge at forklare det bedre.

Først klippes alle mønsterdelene ud; 2xforstykke, 2xbagstykke, 2 lommeposer (kattestoffet), 2 ribkanter (de gule, jeg har lavet dem 4x20 cm) og en linning.


Herefter overlockes eller zigzagges kanten på lommeposerne:

 Så sætter jeg ribben på retsiden af forstykket ved lommeåbningen. Jeg hiver ribben lidt ud først, og sætter den på med nål på midten og en i hver ende, stramt, så ribben strækkes.


Her kan man se hvordan ribben er lagt på retsiden af forstykket:

Herefter overlocker jeg ribben på, jeg strækker den mens jeg syr. Hvis man ikke strækker ribben, vil den sidde og folde og flane, det bliver ikke pænt. Hvis man ikke har en overlocker zigzagger man bare med en smal zigzag.

Sådan ser det ud fra vrangen på forstykket.

Og fra retten - bliv ikke forskrækket over at det rynker, det forsvinder igen.

Herefter stikker jeg sømrummet fast, dvs syr sømrummet fast på forstykket med lige-ud sting, så det ligger pænt. Jeg syr ALTID fra retsiden, det har jeg lært på den hårde måde

Sådan ser det ud fra retsiden efter sømrummet er stukket ned.

Herefter sætter jeg lommeposen fast på vrangsiden af forstykket med nåle som vist her. Igen, jeg syr fra retsiden, så sætter nålene ret præcist der hvor jeg ønsker at sy, så jeg kan sigte efter dem.

Herefter syr jeg lommeposen fast med lige-ud sting. Man kan sy to gange oveni hinanden for ekstra sikkerhed, eller lægge to sømme tæt ved hinanden. Indtil videre har jeg ikke haft problemer med at det er gået op, så jeg syr bare en gang, med 2,5 mm sting.

Således ser det nu ud:

Derefter sys bukserne færdig:

4 kommentarer:

  1. Mange tak! Det glæder jeg mig til at afprøve :-D

    SvarSlet
  2. TAK :-) Du er en skat! :-)

    SvarSlet
  3. åh det er så smukt, har lige købt det mønster, fra minikrea, og jeg havde aldrig luret det der lomme haløj, du er en skat.

    SvarSlet
  4. Super at det kan bruges - og jeg synes i øvrigt det er et super godt mønster, de sidder godt på Bjørn :)

    SvarSlet