Sider

fredag den 25. juni 2010

Mindsten har været i gang med perlerne (og mjo, ingeniør-moderen har lavet lidt rette linier ;)

onsdag den 23. juni 2010


Jeg er gået i gang med et meget, meget atypisk projekt: jeg strikker! En sweater til mig selv! Det kommer sig af at en af mine kollegaer altid går i de fineste, hjemmestrikkede ting, så jeg er blevet inspireret til selv at kaste mig ud i det. Min strikke historik er som følger: Sidste efterår strikkede jeg med meget besvær en fantastisk sweater til mig selv! Da den var færdig var den for lille....... Jeg tog mig gevaldigt sammen, strikkede en til nummeret større, og svor at jeg aldrig nogensinde skulle strikke igen!

Men nu kaster jeg mig altså ud i det igen, og er faktisk allerede lidt bekymret over om den mon bliver for lille - hmmmm. Jeg er bare mere en sytype. Det går lynhurtigt, og hvis det ikke passer kan man lige rette det til..

Iiiih, Christine har gang i noget rigtig spændende - en hel måned med spændende ting til drenge :) Læs mere her - count me in!

lørdag den 19. juni 2010

Så er øjnene vist så fine som de bliver - det er en kæmpe, kæmpe lettelse at have fået dem opereret! Før gik jeg og hev op i panden konstant, nu er det bare superrart at slippe for. Hurra!

søndag den 13. juni 2010

Kjolesæsonen er startet..

..Øh, er den ikke? Trods dagsregn har jeg syet en kjole i dag, den er nem og hurtig at sy (to timer fra jeg fik ideen til det færdige resultat), et super begynderprojekt. Jeg har fulgt denne tutorial. Jeg har udeladt bæltet og skåret toppen rund i stedet for lige. Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, men af en eller anden grund ville kameraet ikke tage billeder med selvudløsning i dag, så de er taget i spejlet ;)

fredag den 11. juni 2010


 Jeg har forsøgt mig med en fleece med krave, det er første gang, jeg plejer altid at lave hætte på, men det er lidt upraktisk under en jakke. Jeg har taget udgangspunkt i Meedom grunform 1, men synes godt nok ikke det er særlig godt! Elsker raglanærmer, men buen på de her bulger Den bulger også under armene, aarh altså! Og kraven var 8 cm for kort??? Hvad sker der lige for det? Så har måtte rette en del på mønsteret.

Hm, tror bare at jeg går tilbage til mit sædvanlige jakkemønster, som bare er tegnet af efter en jakke i str 68 og forstørret op lige siden

torsdag den 10. juni 2010

Kage!

Ok, det er pænt kedeligt at gå herhjemme, og ikke engang kunne læse en bog eller arbejde på computeren. MEN en hajkage har jeg fået lavet! Der er sommerfest i Bjørns børnehave i morgen, og jeg skal bla have kage med, Bjørn insisterede på hajkage - igen! Jeg prøvede med andre forslag, men nej, det skal være en hajkage, og det er jo hans fest, så han må bestemme. Det er første gang jeg prøver at betrække med MMF, og det er bare supernemt! Meget nemmere end det dyre sugarpaste, så det er jo perfekt.

Her er hvordan jeg har gjort:

Ca 20 skumfiduser+et par spiseskefulde vand + en spiseskefuld olie i mikroovnen i ca 1 min. De skal fluffe op og blive store, men må ikke karamelisere. Derefter har jeg delt massen i to og puttet grøn gelefarve i den ene portion. Herefter æltet flormelis ind i. Jeg brugte næsten en hel pakke! Det skal ende med konsistens som modelervoks, uden at klistre overhovedet.

Voila! Klar til at bruge som overtræk på en kage. Jeg smører kagen op med smørcreme først for at få en nogenlunde glat overflade - alle buler ses tydeligt når kagen betrækkes. Når den er smurt op sætter jeg den i køleskabet en halv time, og tager derefter en paletkniv og varmer under den varme hane, og glatter smørcremen ud. Jeg kunne godt være mere grundig...

Kagen her er i øvrigt med et lag avocadocreme og et lag nutellacreme - satster på at den grønne creme bliver et hit i børnehaven ;)

tirsdag den 8. juni 2010

Dagens

Jeg kan se på blogsne rundt omkring at det er super smart med et "dagens", altså et billede hver dag af hvordan man ser ud, så andre ligesom kan blive inspirerede. Den ide hapser jeg (i dag i hvert fald) - hermed dagens ;) Nå, som I kan se er jeg fortsat meget hævet, er godt nok spændt på hvordan det ender med at se ud!

Som lovet billede af den fine, fine T-shirt som Anni har syet til Bjørn. Den skal blive flittigt brugt :)

Jeg har alligevel syet lidt i dag - men kan godt mærke på øjnene at det nok ikke var så smart - men det er altså begyndt at være lidt kedeligt med podcasts.. I morgen tager jeg mig sammen og lader være med at sy! Eller noget ;)

Sommerbukser til Bjørn - et par shorts han længe har bedt mig sy, i det helt igennem hæslige MacQueenstof, som han elsker! 


Og et par i fiskestoffet fra Ikea. Jeg ved godt hvad for nogle af dem han kommer til at gå mest i - desværre! Jeg synes at fiskebukserne er blevet superfine. Begge par er efter Onion 20022, afkortet til shorts og med lommer sat på.

mandag den 7. juni 2010


 Og her er så grunden til den manglende produktion af tøj i den kommende uge - jeg har fået opereret mine øjne i dag, av! Opholder mig på sofaen med lukkede øjne med is på og podcast i ørerne :)

søndag den 6. juni 2010

Det bliver ikke til meget syning når solen skinner, så ikke spændende indlæg her på bloggen. Til gengæld har maskinmesterens mor syet den fineste T-shirt til Bjørn, jeg skal lige have taget billeder og lagt herud!

Næste uge står heller ikke på syprojekter, men I kan da lige få et øjebliksbillede taget lige nu :)

torsdag den 3. juni 2010


Endelig kom det gode vejr, hurra! Bjørns sommerjakke er kommet i brug, jeg syede den for en måneds tid siden, men det har simpelthen været for koldt til at bruge den før nu. Materialer halvpanama yderst, og dejlig blød flonel inderst. Jeg havde glemt at lave hagebeskytter på lynlåsen, det blev kommenteret ved første prøvning. Den er derfor ikke så køn, da jeg har lavet den efterfølgende - men den fungerer efter hensigten.

tirsdag den 1. juni 2010


I dag har jeg arbejdet hjemme, hvilket betyder dejlig, rolig morgen - aah! For første gang cyklede Bjørn selv hele vejen ned i børnehave, moderen havde en klump i halsen over den store dreng (og et totalt emsigt-aggressivt blik på alle biler i nærheden). I morges var tanken at jeg skulle gå ved siden af ham, det plejer at fungere fint, men han har godt nok fået fart på den cykel, så det endte nærmest med intervaltræning for mig, pyha.

Da jeg havde hentet ham lavede vi drikke-is (smoothies), planen var at fryse noget af det til ispinde, men da vi kom så langt var der ikke plads i fryseren adus Så vi rå-åd smoothies i stedet for, Bjørn&hajen kom i bad - og nu sover han sødt.